Conga

TumbadorKun indenfor de sidste 10 – 15 år er congaens position som verdens mest almindelige håndtromme blevet truet en smule af den vestafrikanske djembe.

Cubansk musiks popularitet i midten af det 20′ende århundrede gjorde congaen verdensberømt og den høres i dag i mange landes populærmusik.

Congatrommen eller tumbadoraen som den hedder på Cuba er en afrikansk trommetype (fordi den spilles med hænderne) bygget efter den europæiske bødker-håndværkstradition, af staver ligesom en tønde.

Det varede imidlertid mere end et halvt århundrede fra trommen blev opfundet til den blev inviteret til at spille sammen med instrumenter som bas, guitar og klaver, for tumbadoraen blev bygget til at spille rumba og karnevalsmusik.

De afrikanske slaver på Cuba havde frihed til at dyrke deres stammes kultur i specielle “hjemstavnsforeninger” (cabildos) og her spillede man kun sin egen stammes tradition, men på “Dia de Reyes” (Helligtrekonger) var der karneval og alle blandede sig og her opstod de første blandingskulturer som så kunne siges at være ny og helt cubanske.

Den rytme som hedder “la conga” er den i dag standardiserede udgave af de rytmer man fandt på i Havana. Den kan “markeres” af tre percussionister i et salsa-band, men den fulde styrke af op til 15 forskellige rytmiske figurer mod hinanden spillet på congaer, storetrommer, koklokker og stegepander, er en åndedrætsstoppende symfoni af mikrorytmik, ofte i et halsbrækkende tempo.

Rumba er en anden ægte cubansk musikform som også er bygget på slagtøj, sang og kor. Rumba er en “lille symfoni” af rytmer for her har vi “kun” 5 – 6 rytmiske figurer mod hinanden.

Disse rytmer kan og bliver spillet på alt forhåndenværende. En dør, et skab, et par skeer, håndklap og et stolesæde kan levere en fuldt levedygtig rumba, men er du et organiseret ensemble bruges congas og/eller specialbyggede rumba-kasser.

På denne måde tilbragte tumbadoraen sine første mange leveår med at spille “på gaden” sidst i 1930′erne og først i 40′erne inviterede eksperimenterende bandledere som Arsenio Rodriguez og Antonio Arcaño tumbadoraen ind.

I begyndelsen var congaens skind sømmet på trommen, men omkring det tidspunkt da trommen blev “stueren”  udviklede man stemme-mekanikker.

Congas laves i mange forskellige træsorter og nogen i glasfiber.

De trommeproducerende firmaer siger at der er tre størrelser: Tumba, Conga og Quinto. Disse navne refererer imidlertid mere til de roller trommerne har i en rumba. En percussionist der gerne vil ha’ to eller tre trommer i sit sæt-op, vil nok ikke være interesseret i at have en tromme der egner sig til quinto, for grundrytmerne i populærmusikken spilles på den mindste af de trommer man har i sit sæt-op og det egner en quinto sig ikke til. En quinto er en tromme der udelukkende bruges til at spille solo på. En quinto kan være helt ned til under 10″ men den mindste tromme i et sæt congas bør ikke være mindre end 11″ for at der er plads til begge hænder på trommen.